Aktiviteter og tilbud

På denne side kan du læse mere om Plejehjemmet Krogstenshaves aktiviteter og tilbud.

På Plejehjemmet Krogstenshave er der løbende forskellige aktiviteter – både fælles aktiviteter på tværs af afdelingerne og aktiviteter i egen afdeling.

Du kan orientere dig om aktiviteterne på opslagstavler i afdelingen og i månedsbladet ”Krogen”.

Du kan også tale med personalet på afdelingen omkring aktuelle aktiviteter.

På Krogstenshave kommer der både frisører og fodterapeuter, som beboerne kan booke tider hos. De erhvervsdrivende og beboeren laver selv aftaler om tidspunkt og betaling. 

Det er muligt at blive tilknyttet Hvidovre Kommunes omsorgstandpleje.

Dette tages der stilling til ved din indflytning.

NADA er øreakupunktur, hvor der sættes nåle i hvert øre, som oftest sidder i 45 minutter.

NADA kan bidraget til bedre søvn og mere ro.

Der er ingen bivirkninger ved NADA.

Der tilbydes NADA på plejehjemmet, både i egen bolig og i fælles NADA-cafeer.

Krogstenshave har to busser og et antal duo-cykler og rickshaw-cykler til ture ud i det blå.

Plejehjemmet Krogstenshave har en børnehave som nabo, og vores beboere har ofte glæde af både samvær med børnene og at kunne se dem lege på det lille torv.

Plejehjemmet Krogstenshave har en række udenomsarealer, der danner rammen om plejehjemmet. I midten af Krogstenshaves bygninger har vi en fin lille plads, hvor man finder en træningsplads, cykellegeplads samt et overdækket siddeområde med dertilhørende bålplads. Pladsen ligger lige ved siden børnehaven, som ofte benytter sig af arealerne, hvilket giver stor glæde for beboerne på plejehjemmet.

Derudover har Krogstenshave også en sansehave. 

Du og dine pårørende har mulighed for at orienterer Jer omkring nyheder, hvilke medarbejdere der er på arbejde, relevante aktiviteter osv . på tavler der hænger flere steder i
afdelingen.

Hvis du/I er i tvivl om hvor de forefindes—kan plejepersonalet være behjælpelige.

Plejehjemmet Krogstenshave har sin egen kiosk, som danner rammen for mange hyggelige stunder.

Åbningstider

  • Mandag kl. 10.00-11.15
  • Onsdag kl. 10.00-11.15
  • Fredag kl. 10.00-11.15

Kiosken har lukket på alle helligdage.

På alle åbningsdagene vil det være muligt at sætte sig og få en kop kaffe og en god snak.

Kiosken ligger ved cafeen i Centerbygningen.

Hver dag spiser vi måltider på faste tidspunkter:

  • Morgenmåltid: Kl. 7-9.30
  • Frokostmåltid: Kl. 12.30-14
  • Aftensmåltid: Kl. 18-19.30

Har du spørsmål?

Du kan altid henvende dig til personalet, hvis du har spørgsmål til aktiviteter og tilbud.

Kontakt afdelingerne

Find kontaktoplysninger til afdelingerne her:

Kontaktoplysninger