Vi pynter op til påske og skaber hyggelig stemning på plejehjemmet. Vores aktivitetsmedarbejdere har hængt gule og grønne nuancer af æg og kyllinger op, og alle farverne minder os om, at foråret er på vej. Udenfor står plejehjemmets runde bed af påskeliljer, det blomstrer og lyser op til glæde for beboere, medarbejdere og besøgende.
Vi har lige holdt påskefrokost for alle plejehjemmets beboere. Vi samledes ved langborde, som også var dækket op til påskefest. Her spiste vores ansatte sammen med plejehjemsbeboerne, som er en hyggelig tradition, hvor vi er sammen om måltidet og de mange lune og kolde retter som sild, rejer og fiskefilet. Snakken gik rundt om bordet om vores minder, og hvilke påsketraditioner vi har, om at trille eller gemme æg, og om påskeharen skal komme på besøg.
Vi ønsker alle en god påske og håber på, at solen kigger frem til os, om vi skal på arbejde eller holder fri.

