Godt Nytår fra Krogstenshave

Publiceret 13-01-2025

Så er vi trådt ind i et nyt år her på Krogstenshave, og vi ser tilbage på en december fyldt med varme, glæde og dejlige minder. Vi håber, at I alle har haft en fantastisk jule- og nytårstid!

I juledagene blev plejehjemmet fyldt med ekstra hygge og stemning. Juleaften var noget ganske særligt med god mad, varme smil og fællesskab i centrum. Duften af and spredte sig i stuerne, og julestemningen blev toppet med julesange og lys i øjnene hos både beboere og personale. Det var virkelig en aften at huske.

Nu er vi i januar, og selvom vejret har budt på regn og blæst, har det bestemt ikke lagt en dæmper på hyggen her hos os. Vi får besøg af børnehaven, som altid er et højdepunkt. Børnene spreder glæde med deres små sangstemmer og krudt i benene, og der bliver altid grinet og snakket på kryds og tværs.

Banko er ligeledes på programmet lige som vi også kommer til at få fornøjelsen af at lytte til gode, gamle københavnerhistorier, som bringer minder frem og skaber mulighed for en dejlig samtale blandt beboerne.

Vi ser frem til mange flere hyggelige stunder i 2025 og glæder os over, at fællesskabet her på Krogstenshave fortsat er fyldt med varme og nærvær. Tak til beboere, pårørende og personale for at gøre juledagene og nytåret så mindeværdige.

Godt nytår til jer alle – vi ser frem til endnu et år med smil og gode oplevelser!